Særligt om spiseforstyrrelser

At have en spiseforstyrrelser handler dybest set ikke om mad, krop og vægt

–  selvom det ofte kan se sådan ud på overfladen. Det er ikke bare en ungdomsmodedille. Og det er ikke blot et udtryk for forfængelighed, der kammer over. At have en spiseforstyrrelse stikker langt dybere. Det handler om eksistens, behov og følelser, og det handler om retten til at være med og eje alt det, man er inderst inde.

Mennesker som har, er på vej til eller er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse har ofte et meget negativt selvbillede. Faktisk er mennesker som har, er på vej til eller er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse ofte overbeviste om, at de nok er helt forkerte. Sådan helt fundamentalt forkerte indeni. Denne forestilling ligger ofte meget langt fra den måde, deres omgivelser ser dem på. For spiseforstyrrede personer er ofte sensitive, kærlige, omsorgsfulde mennesker, som er optagede af deres omgivelser og medmennesker. Det er typisk mennesker, som gør alt, hvad de kan for at have tjek på tingene og have styr på deres liv, studier og job. For de føler ofte, at der er uendelig meget, de skal leve op til og sørge for, før de fortjener bare at være, slappe af og nyde livet.
  Det er udmattende og hårdt at have det sådan med sig selv – for man er konstant på mentalt,
 følelsesmæssigt og energimæsigt overarbejde. Det er her at maden kommer ind i billedet.
 For det at bruge maden – at føre kontrol med den, svælge i den, afvise den eller være evigt
 optaget af kalorie- eller proteinindtag, krop og vægt – er en måde at holde alt det indre kaos lidt
 på afstand på. At overspise og kaste op, sulte sig, spise enormt meget eller efter en kontrolleret
eller fanatisk kostplan er dermed forskellige måder at forsøge at overleve i et indre liv, som
ellers alt for ofte opleves overvældende, angstprovokerende og måske ligefrem eksistenstruende.  
 

Man kan sige, at en spiseforstyrrelse er en genial overlevelsesstrategi udviklet af sindet på et tidspunkt, hvor der ikke var andre tilgængelige måder at tackle livet på. Desværre er en spiseforstyrrelse på længere sigt ikke særlig genial. Den er forbundet med mange negative følgevirkninger, forringelse af livskvalitet sigt ikke særlig genial. Den er forbundet med mange negative følgevirkninger, forringelse af livskvalitet

Derfor er det vigtigt at turde vælge en anden vej – hvis man vil LIVET.

En vej, hvor man med den rette støtte, vejledning og nænsomhed lærer at finde vej gennem det kropslige, følelsesmæssigeog tankemæssige kaos – for at lande i sig selv med sin værdighed og sit liv i behold. Det er heldigvis muligt:

LivZonen kombinerer gerne forskellige metoder i behandlingen af en spiseforstyrrelse:
• Individuel terapi
• Gruppe terapi
• Kropsterapi
• Familieterapi
• Kost og ernæringslære

LivZonen lægger vægt på kontakt til sundhedsvæsen/læge, hvis situationen kræver det.