Hvem er Jeg:

Når du har taget beslutningen om at gå i terapi, har du også taget det første skridt mod en hverdag,
hvor du tør se livet i øjnene og tackle det på en ny og anderledes måde.

Næste skridt er, at finde den rette psykoterapeut, som kan hjælpe dig videre! Psykoterapi handler (ud over teori, metode og etik) først og fremmest om kontakt og relation. Derfor er det vigtigt, at du giver dig tid til at finde den rette – og lytter til din mavefornemmelse, når du taler med eller møder din terapeut første gang. 

Mit navn er Janne Hovgaard Rasmussen. Jeg er Certificeret Psykoterapeut fra Bodynamic International og er efteruddannet i kropsorienteret choktraumeterapi. Jeg er desuden i gang med certificeringsprocessen som Theraplay Terapeut.

Jeg er grundlæggende optaget af, hvordan et omsorgsfuldt, respektfuldt og anerkendende møde
kan støtte det enkelt menneske hen mod at anvende, opnå kontakt og ejerskab til, samt videreudvikle
sine egne ressourcer. Jeg har bevidst valgt Bodynamic`s Psykoterapeut-uddannelse, fordi jeg
er optaget af den store og transformerende betydning det har, når kroppen inddrages aktivt i
bevidsthed og væren – både i og uden for det terapeutiske rum.
Ligeledes er jeg stærkt optaget af den neuroaffektive udviklingspsykologi og nyere hjerneforskning og dennes bidrag til at finde, forstå og møde vores individuelle udviklingspotentiale hver især.

Jeg modtager løbende supervision (Theraplay supervision hos Charlotte Hagmund Hansen – almen supervision hos Michael Gad), deltager i relevant efteruddannelse og kurser og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF), hvilket er din garanti for overholdelse af etiske retningslinjer samt en godkendt og professionel terapeutisk uddannelse.   

Jeg har en baggrund som folkeskolelærer og har en solidt forankret viden og erfaring med at finde frem til den helt rette nænsomme og kærlige støtte og hjælp til børn og unge med forskellige udfordringer, “diagnoser” og/eller tegn på mistrivsel.

 Jeg holder skræddersyede foredrag for lærere og pædagoger om Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (fx “Indføring i Neuroaffektiv Udviklingspsykologi” eller “Hvordan kommer vi fra teori til pædagogisk intervention”), samt emner som Selvskade og/eller Spiseforstyrrelser blandt unge (Hvordan kan vi forstå fænomenet – og hvad kan vi gøre?)”.

Jeg har særlig viden om og såvel personlig som behandlingsmæssig erfaring omkring spiseforstyrrelser og fra 2017-2018 arbejdet frivilligt i LMS (Landsforeningen Mod Selvskade & Spiseforstyrrelser) med zoneterapi kombineret med samtale/rådgivning.  Jeg har udgivet romanen Blandt kanindræbere – en delvist selvbiografisk brevroman om at komme ud af spiseforstyrrelsen bulimi. 

Jeg har de sidste 10 år arbejdet med undervisning og pædagogisk behandling ud fra et neuroaffektivt perspektiv i et privat skoletilbud for udsatte børn og unge. sideløbende med mit selvstændige virke  Siden februar 2021 har jeg dog prioriteret min egen virksomhed 100%.

Jeg er 47 år og bor sammen med min mand og vores 2 teenager-drenge i Præstø. Jeg kender således også personligt til forældreskabets og de unges udfordringer, når hjernen er under ombygning. 

Lad mig som psykoterapeut hjælpe dig videre

Jeg ønsker at bidrage til din mulighed for at leve et tilfredsstillende liv og være lige, som du er. Er du nysgerrig på, hvordan vi sammen kan nå dertil, er du mere end velkommen til at kontakte mig på 42 64 86 78 eller skrive mig en mail på info@livzonen.dk.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Uddannelse:

2021     Neuroaffektiv Analyse m. certificering v/ Susan Hart og Marianne Bentzen | Theraplay, Trin 2 | Theraplay Danmark

2019       Theraplay, Trin 1. | Theraplay Danmark + Igangsat certificeringsproces Pædagogisk massage v/Noomis Hjerneakademi
2018       Certificeret Bodynamic Terapeut | Bodynamic Danmark | Selvskade blandt unge v/ Susan Hart, Bo Møhl og Naomi Halpern
2017           Supervisorkursus hos Bodynamic International | Angstkursus v/Henrik Rose | Stressless Massage Terapi v/ Lone Klingenberg
2015-16      Uddannelse i Choktraumeterapi hos Bodynamic Int. | Mindfulness i et neuroaffektivt perspektiv v/Marianne Bentzen 
2010-14       Uddannelse til psykoterapeut hos Bodynamic International 
2008           Uddannet folkeskolelærer
2000           Uddannet zoneterapeut
1998-99     Personlighedspsykologi og psykiatri, Københavns Universitet.