At have en spiseforstyrrelser handler dybest set ikke om mad, krop og vægt
– selvom det ofte kan se sådan ud på overfladen. Og det er ikke blot et udtryk for forfængelighed, der kammer over. At have en spiseforstyrrelse stikker langt dybere. Det handler om eksistens, behov, krop og følelser, og det handler om retten til at være med og eje alt det, man er inderst inde.
 | Mennesker som har, er på vej til eller er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse har ofte et meget negativt selvbillede. Faktisk er mennesker som har, er på vej til eller er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse ofte overbeviste om, at de nok er helt forkerte. Sådan helt fundamentalt forkerte indeni. Denne forestilling ligger ofte meget langt fra den måde, deres omgivelser ser dem på. For spiseforstyrrede personer er ofte sensitive, kærlige, omsorgsfulde mennesker, som er optagede af deres omgivelser og medmennesker. Det er typisk mennesker, som gør alt, hvad de kan for at have tjek på tingene og have styr på deres liv, studier og job. For de føler ofte, at der er uendelig meget, de skal leve op til og sørge for, før de fortjener bare at være, slappe af og nyde livet. |
| Det er udmattende og hårdt at have det sådan med sig selv – for man er konstant på mentalt, følelsesmæssigt og energimæsigt overarbejde. Det er her at maden kommer ind i billedet. For det at bruge maden – at føre kontrol med den, svælge i den, afvise den eller være evigt optaget af kalorie- eller proteinindtag, krop og vægt – er en måde at holde alt det indre kaos lidt på afstand på. At overspise og kaste op, sulte sig, spise enormt meget eller efter en kontrolleret eller fanatisk kostplan er dermed forskellige måder at forsøge at overleve i et indre liv, som ellers alt for ofte opleves overvældende, angstprovokerende og måske ligefrem eksistenstruende. |  |
Man kan sige, at en spiseforstyrrelse er en slags overlevelsesstrategi udviklet af sindet på et tidspunkt, hvor det så ud som om, at der ikke var andre tilgængelige måder at tackle det at være i livet, i følelserne, i sig selv og i tilværelsen på. Desværre er en spiseforstyrrelse på længere sigt ikke spor hjælpsom. Den er forbundet med mange negative følgevirkninger, forringelse af livskvalitet og har store og alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.
Derfor er det vigtigt at turde vælge en anden vej – hvis man vil LIVET.
En vej, hvor man med masser af omsorgsfuld kontakt og støtte, vejledning og nænsomhed lærer at finde vej gennem det kropslige, følelsesmæssige og tankemæssige kaos – for at lande i sig selv med sin værdighed og sit liv i behold. Det er heldigvis muligt – det er en længere rejse med både ups and downs – men det er muligt at lære at leve på en anden måde. At lære at LEVE!
Hvad indebærer det at gå i behandling hos Livzonen?
Livzonens behandlingsforløb for spiseforstyrrelser er individuelle og skræddersyede til den enkelte persons behov, fortælling og spiseforstyrrelse.
Det er ofte nødvendigt med terapi fast 1-2 gange om ugen. For nogen, er det nødvendigt med hyppigere eller endda daglig støtte i form af sms- eller videokontakt.
I terapien arbejder vi med nærvær omkring følelser, tanker og krop. Ofte er der et luk til kroppen og dens sansninger, og en væsentlig del af terapien er derfor at arbejde med at koble sansning og bevidsthed sammen igen. Dette gøres ved brug af kropsterapi både på briksen og i form af forskellige krops- og bevidsthedsøvelser.
En del af behandlingen er også formidling af biologisk, ernæringsmæssig og fysiologisk viden – samt psykoedukation omkring, hvad der sker i hjernen og i nervesystemet, når “spiseforstyrrelsen” kaprer det hele og gennemtvinger sine regler og logik – og man ligesom selv “forsvinder”.
Der arbejdes terapeutisk med et neuroaffektivt og kropsorienteret, men også traumeorienteret afsæt.
Ligeledes inddrages nyere forskning og teorier, bl.a. teorien om, at anoreksi er genetisk betinget og udtryk for en hungersnødsrespons udløst af sult, som sender organismen ud i en evig jagt på bevægelse og fravalg af næring – som en elefanthjord, der vandrer for at finde et nyt habitat.
Forældre til børn og unge inddrages naturligt i og undervejs i terapien – som også kan finde sted som decideret familiebehandling – eller som rådgivende forældresamtaler.
Endeligt er det en forudsætning for at gå i behandlingsforløb hos LivZonen, at der er løbende kontakt til sundhedsvæsen/læge, hvis helbredssituationen kræver det.